Stabiltet er alt og lidt til

Artiklen fokuserer på hvordan du ud fra fejlkoder kan udbedre stabiltetsproblemer.

Artiklen hjælper dig til at udbedre problemer med ustabilitet, så du kan live-streame events uden at bekymre dig unødigt om systemnedbrud på din live-encoder. Live-streaming bruger mange systemresurser og det er derfor afgørende at du har stress-testet live-encoderen grundigt. Copenhagen Streaming’s tips til en stabil live-encoder kan bruges uanset om man bruger Wirecast, vMix, OBS, eller hardware integreret med løsninger fra Digital Rapids, Imagine Communication eller ATEME. For at få fuldt udbytte af artiklen vil det være en fordel at alliere sig med en IT-kyndig kollega eller ven.

I den tidligere artikel “Hvordan man tester encoder-stabilitet” så vi på hvordan man kunne identificere problemer med ustabilitet på en live-encoder som kører Wirecast eller lignende encoding-software. I dette opfølgende indlæg ser vi på hvordan man bruger fejlene til at identificere de bagvedliggende problemer, og hvordan man kommer dem til livs.

Vi starter med fejl rapporteret i Memtest86. Hvis du i din MemTest86 bliver præsenteret for røde linier med adressefejl, så er dine RAM enten konfigureret forkert eller også er et eller flere moduler defekte. Du kan ændre indstillingerne for RAM i systemets BIOS/UEFI. Du bør også undersøge om de RAM der sidder i systemet er kompatible med bundkortet. De fleste producenter har en Qualified Vendor List (QVL) som du kan bruge som reference.

Når du stress-tester i Prime95 kan du støde på fejlbeskeder som disse:

“rounding was 0.5 less than 0.4”

“hardware failure detected consult stress.txt file”

Det er som oftest forbundet med en fejlkonfigureret CPU (for høj frekvens eller for lav spænding) eller RAM der ikke er konfigureret korrekt. Det kan også skyldes en decideret hardwarefejl på CPU eller RAM som i så fald skal udskiftes.

Hvordan man fejlsøger en “Blå skærm” (BSOD)

Bliver du præsenteret for en blå skærm (BSOD)  når du tester i Prime95 eller AIDA64 er fejlkilden højst sandsynligt stadig en CPU e/RAM. Hvis du derimod med succes kan køre både MemTest86, Prime95 og AIDA64 i ca. 24 timer for hvert forløb, men får en fejl i FurMark eller Dota 2, så tyder det på en fejl på grafikkort eller dets driver.

Hvis en BSOD optræder i mere generel brug af live-encoderen, er det nødvendigt at gøre brug af fejlkoden som en indikerer hvad problemet er. En fejlkode som kan fx kan se sådan ud:

  • BSOD 0x0000007B
  • BSOD 0x00000001
  • BSOD 0x00000024
  • BSOD 0x000000116

Windows er desværre sat til at genstarte automatisk efter en BSOD, og det giver dig dårlige vilkår for at fejlsøge. For at slå dette fra kan du i Windows følge denne procedure som er mere eller mindre den samme for Windows 7 – 10:

  1. Klik på menuen Start.
  2. Højreklik på Computer. Vælg Egenskaber.
  3. Vælg Avancerede systemindstillinger i den venstre rude.
  4. På fanen Avanceret skal du under Opstart og gendannelse klikke på Indstillinger.
  5. Systemfejl skal du fjerne markeringen for Automatisk genstart .

Nu får du tid til at notere fejlkoden og den driver som muligvis står nævnt sammen med kodning. En Google-søgning på fejlkode og driver vil ofte kunne hjælpe dig med at finde ud af hvad der forårsager problemet og hvad der skal til for at løse det. Er dit system et lukket system som en færdigbygge computer eller bærbar, vil der muligvis være andre med præcis samme hardware som har haft samme problem. Kombiner fejlkoden med laptoppens model fx “0x0000007B dell inspiron 2200” og se hvad andre har gjort for at løse et tilsvarende problem.

Dårlig ydelse på live-encoder kan skyldes begrænset varmafledning

Hvis man oplever at hastigheden på CPU eller GPU konsekvent bliver sænket, også kaldet “throttling“, så er det ofte et tegn på at kølingen af systemets komponenter er mangelfuld. Hvis live-encoderen genererer mere varme end det kan afgive, vil hastigheden sænkes automatisk. Det kan være et væsentligt problem hvis man fx kun har testet afviklingen af et Wirecast 7 projekt i kortere tid. Efter længere tid vil man kunne opleve at encoderen’s hastigheden sænkes og at CPU-load derfor stiger voldsomt. Det frarådes at forsøge sig på at bypasse CPU throttling. Man bør derimod løse problemet ved at sørge for bedre køling af de aktuelle komponenter. Det kan være vanskeligt i en bærbar, men i en stationær computer er der rig mulighed for at installere bedre kølerprofiler og blæsere.

Hvis man sikrer at kølingen er tilstrækkelig, risikerer man ikke at Wirecast pludselig går fra 50 % CPU-load til 80 % CPU-load, pga. færre tilgængelige resurser, midt i live-streamingen af et event.

Copenhagen Streaming står klar til at hjælpe med jeres live-encoder

Vi har mange års erfaring i at bygge stabile live-encodere og at stabilitetsteste hardware. Hvis du ønsker at vores hjælp til at få testet eller bygget live-streaming encodere, så tag fat i os og send os en besked nedenfor.

MemTest86

, Live streaming and video production - Copenhagen Streaming

Et eksempel på fejl i MemTest86. De røde linier viser de fejlende adresser i RAM-modulerne.

Prime95

, Live streaming and video production - Copenhagen Streaming

Et eksempel på en FATAL ERROR i Prime95.

Furmark

, Live streaming and video production - Copenhagen Streaming

De sorte, blå og brunlige firkanter og trekanter er grafik-fejl i Furmark. De kaldes også artifacts. I dette tilfælde har grafikkort-producenten overclocket grafikkortet, så det som udgangspunkt kører for høj en frekvens.

Dota 2

, Live streaming and video production - Copenhagen Streaming

, Live streaming and video production - Copenhagen Streaming

Spil kan være en fremragende måde at teste stabiliteten af et system og i særdeleshed grafikkortet.

I tilfældet her har Dota 2 været et godt redskab til at opdage grafikkort-relaterede driver-fejl. BSOD-fejlen ovenfor relaterer til nvlddmkm.sys. En Google-søgning viser at denne fil er fra Nvidia Geforce driver-pakke. En videre søgning viser at version 353.30 forårsager denne fejl og at den tidligere driver 350.12 er mere stabil.

 

, Live streaming and video production - Copenhagen Streaming

Når Windows starter efter en BlueScreen vil du få en besked tilsvarende ovenstående.

Om livestreaming

Læs mere om livestreaming generelt her, og hvordan virksomheder bruger det til kommunikation.