Hvordan man tester encoder-stabilitet

Pres din encoder før næste live-event

Artiklen hjælper dig med at stabilitetsteste din live-encoder. Hvis hardwaren du tester er defekt eller delvis defekt, vil testene afsløre dette.

Artiklen hjælper dig med at stabilitetsteste din live-encoder. Hvis hardwaren du tester er defekt eller delvis defekt, vil testene afsløre dette. De kan dog i disse tilfælde også nedsætte komponenternes levetid. Copenhagen Streaming fraskriver sig al ansvar overfor skader eller reduceret levetid i forbindelse med disse tests. For at få fuldt udbytte af artiklen vil det være en fordel at alliere sig med en IT-kyndig kollega eller ven.

Når man bruger en softwarebaseret live-encoder som Wirecast, vMix, OBS eller lignende, er det helt afgørende at systemet som softwaren kører på er stabil. For at gøre dette bør man stress-teste hardwaren grundigt. En stress-test presser systemet maksimalt i kortere eller længere tid og hvis alle tests køres uden fejl er hardwaren stabil og er egnet til live-streaming.

Nedenfor er en liste over den software som Copenhagen Streaming benytter når vi stresstester live-encodere:

  • MemTest86
  • Prime95
  • AIDA64
  • FurMark
  • Dota 2

MemTest86 er en standalone applikation som man booter op i fra et USB-drev. Det stresstester RAM og gør opmærksom på eventuelle defekter i RAM-moduler i forkert konfiguration i spænding, hastighed eller RAM-timings.

Prime95 kan presse kernen i systemet (CPU, RAM og bundkort) og bør køres i mindst 24 timer. Vi benytter primært “Blend” testen, da det er den mest effektive til at spotte de mest almindelige hardware- og konfigurationsfejl.

AIDA64 stresser ligesom Prime95 både processor og hukommelse og giver samtidigt et godt overblik over temperatur, spænding og hastighed så man kan følge om CPU’en throttler ned pga. for høj temperatur.

FurMark og Dota 2 (som er et spil) tjener til at stress-teste grafikkortet. Dota 2 har vist sig at kunne fremprovokere hardwarefejl og driver-issues på grafikkort som FurMark og andre stress-tests ikke har kunnet spotte. Det er muligt at sætte et replay på så man ikke selv behøver at spille.

Test også i den relevante encoder-software

Udover nævnte software er det meget vigtigt også at teste med den live-streaming software (Wirecast, vMix, OBS, Digital Rapids, Imagine Communications, etc.) som skal bruges i produktionssammenhæng. Klipper og live-streamer man i Wirecast kan man sætte et projekt op i netop Wirecast som stresser systemet maksimalt. Det kan man gøre ved at tilføje flere outputs og forskellige encoding profiler. Alternative kan man sætte færre, højt krævende profiler op, eksempeltvist x264 i state 9 “very slow encoding”.

Test i det rigtige projekt

Ud over at presse systemet i den relevante software, er det også vigtigt at få testet det reele projekt. Hvis du har planer om at bruge Wirecast til at live-streame til Youtube og Facebook og Wowza Streaming Engine, samt at optage en lokal optagelse, så sæt et sådant Wirecast-projekt op allerede nu og test grundigt. På den måde undgår du at der er detaljer i workflowet der overrasker dig eller systemet du bruger.

Hvis du gør brug af capture cards som Decklink, Matrox VS4 eller USB og Thunderbolt varianter som Aja U-TAP eller Blackmagic Ultrastudio Mini Recorder, så sæt projektet op med disse og test med de reele signaler fra dine kilder. Der er stor forskel på CPU-forbruget ved 720p input i forhold til 1080i.

Få en stabil Wirecast live-encoder

Hvis du får fejl af den ene eller anden art når du tester, er det vigtigt at du udbedrer dem inden du bruger encoderen til at live-streame fra et event. Om du bruger Wirecast, vMix eller en helt tredje software på din live-encoder er det afgørende at hardwaren er 100 % stabil. Se denne opfølgende artikel hvor vi kigger på hvordan man udbedrer stabilitetsproblemer. Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at kontakte Copenhagen Streaming og få hjælp af vores erfarne hold.

Copenhagen Streaming står klar til at hjælpe

Vi har mange års erfaring i at bygge stabile encodere og at stabilitetsteste hardware. Hvis du ønsker at vores hjælp til at få testet jeres live-encodere eller udbedret fejl som i allerede har konstateret, så tag fat i os ved at sende os en besked nedenfor.



Om forfatteren og Copenhagen Streaming:

Johan er ekspert i live-streaming og han har bygget og stresstestet utallige encodere. Copenhagen Streaming er et produktionsselskab med fokus på live-streaming, video til erhverv og videoindhold til sociale platforme. Copenhagen Streaming har 20 års erfaring med live streaming for virksomheder som Danske Bank og Danmarks Radio.

Prime95 

Prime95 er software som er skrevet for at finde frem til nye Mersenne primtal. Man kan sætte Prime95 op til at sende resultateter til Mersenne Research, Inc. som er en non-profit virksomhed. Man kan dog også vælge blot at bruge softwaren til presse CPU, RAM og bundkort uden at publicere eventuelle matematiske opdagelser.

prime95

I skrivende stund bruger vi i Copenhagen Streaming version 29.3 af Prime95.

Prime95 kan downloades her:

http://www.mersenne.org/download/

MemTest86

MemTest86 tester hukommelsen (RAM) i et system. Softwaren installeres på en USB-stick som der bootes fra.

MemTest86 tester om RAM er 100 % stabile. Det er helt centralt uanset om du tester/bygger en Wirecast-encoder eller en hvilken som helst anden live-encoder.

I skrivende stund bruger vi i Copenhagen Streaming version v7 “Free Edition”.

Det kan downloades her:

http://www.memtest86.com/download.htm

 

AIDA64

AIDA64 er en omfattende software suite som giver et komplet overblik over komponenterne i din live-encoder. I softwaren er der også integreret en stabilitets-test som excellerer ved at gøre brug af de instruktionssæt som findes i nyere CPU’er.

AIDA64 er også et godt værktøj til at stabilitetsteste encodere i. Udmærker sig ved at supportere instruksionssæt i alle nyere processor-generationer.

I skrivende stund bruger vi version 5.75.3900 af AIDA64 Extreme. Man kan downloade en gratis prøveversion på nedenstående link:

https://www.aida64.com/downloads

 

FurMark

FurMark bruges til at presse grafikkortet til det yderste.

FurMark tester stabiliteten af dit grafikkort.

Vi bruger version 1.18.1.0.

FurMark kan downloades her:

http://www.geeks3d.com/20160826/furmark-1-18-0-gpu-burner-opengl-benchmark/